Kategoriarkiv: shopping

Singles Day – kan det nu fungere i en dansk kontekst?

Shoppedagen Singles Day har rødder i Kina, hvor den 11. november er et af årets absolutte højdepunkter. Grundet den store succes er denne dag nu endt på kalenderen i mange lande verden over, og Danmark er ingen undtagelse. Og med over 180.000 brands som deltagere i originaludgaven, er det ikke så underligt, at verden udenfor Kina også ønsker at få en del af kagen.

Når det så er sagt, så er det store spørgsmål nok om danskerne er parate til endnu en handelsdag oven på alle de andre.

Singles Day – født ud af Kinas et-barns politik

Singles Day var oprindeligt ikke en indkøbsdag, men snarere et socialt tiltag, der begyndte på de kinesiske universiteter. Dette skyldtes, at der faktisk var rigtig mange singler på universiteterne, der var godt og grundigt trætte af at føle sig stemplet som underlige – bare fordi de ikke var i et parforhold. En af de væsentligste grunde til de mange singler i Kina skyldes først og fremmest landets berygtede et-barns politik, der som navnet antyder, kun tillader folk at have ét barn.

Dette havde den uheldige konsekvens, at der nu er langt flere mænd end kvinder i det moderne Kina (da kineserne uheldigvis helst vil have drenge fremfor piger); og dette betyder desværre også langt færre par. Man kan derfor godt forstå, at Singles Day er så populært som den er derovre.

Alibaba lugtede en god mulighed

Hermed kunne historien on Singles Day sagtens ende, men sådan skulle det nu altså ikke være. Tilbage i 2009 besluttede den kinesiske e-handelsgigant Alibaba, at denne dag nu skulle stå i shoppernes tegn – dog med et fokus på produkter til singler. Dette viste sig hurtigt at være en usædvanlig god idé, og Singles Day er nu Alibabas absolut største sælger; og her ender historien ikke; faktisk er Singles Day gået hen og blevet verdens største handelsdag med milliarder af kroner ned til den nærmeste konkurrent – Black Friday.

Er danskerne så parate til endnu en handelsdag?

Singles Day afholdes som sagt den 11. november, og butikkerne har høje håb om denne nye handelsdag; men er der nu grund til dette? Er danskerne ikke dødtrætte af endnu et marketingsfremstød, der bare har til hensigt at lokke penge fra forbrugerne.

Det korte svar er, at det er de højst sandsynligt nok. For i sidste ende, hvem har ikke lyst til at spare nogen penge? Samtidigt er Singles Day også en fremragende mulighed for at komme julegaverne i forkøbet – og endda til en langt billigere penge. Det er nemlig noget danskerne er utroligt interesserede i.